Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/www/hypnosium.dk/wp-includes/post-template.php on line 317

Behandlinger

Behandling med hypnose

Hvad kan man egentlig behandle med hypnose og hypnoseterapi?

Listen over emner som kan behandles med hypnose og hypnoterapi er nærmest uendelig. Her under ser du en række af de hyppigste behandlinger. Ring eller skriv, hvis du er i tvivl om vi kan gøre noget ved dine udfordringer. Jeg behandler i Næstved, Sorø og København og store dele af Sjælland.

Fobier

Fobier er tit knyttet til en eller flere specifikke hændelser. Hypnoseterapien kan reducere betydningen i sådan en grad, at du ikke længere vil være generet af din fobi. I mange tilfælde vil fobien være helt opløst og væk.

– højdeskræk
– flyvende insekter
– fugle
– vandskræk
– flyskræk
– edderkopper
– nåleskræk
– flyve

Begrænsende adfærd

Disse eksempler på begrænsende adfærd kan være stor modstand i hverdagen og være en daglig byrde at bære på. Hypnoterapien kan, ofte på meget kort tid, skabe positive forandringer, så du kan arbejde videre med den begrænsende adfærd og i mange tilfælde endda få  begrænsningen til at forsvinde helt.

– generthed
– kræsenhed
– eksamensangst
– mørkeræd
– sceneskræk
– konfliktsky

Fysiske reaktioner

Har du fysiske reaktioner som ligger i kategorier som eksempelvis allergi og astma, har du helt sikkert også forsøgt at komme det til livs gennem din læge. Det vil jeg under alle omstændigheder anbefale dig som det første.

Hypnoterapien hjælper ikke i de tilfælde, hvor der er tale om fysiologisk betingede reaktioner.

Har medicin imidlertid ikke hjulpet, kander være tale om psykisk betingede reaktioner. I disse tilfælde, vil hypnoterapien efter overvejende sandsynligvis kunne hjælpe dig af med dine fysiske reaktioner.

– allergi
– psykisk betinget astma
– eksem
– migræne

Natteproblemer

En god nats søvn kan være afgørende for, om du fungerer i hverdagen. Hypnose og hypnoterapi kan hjælpe med at finde frem til, hvad årsagen er til, at du måske ikke sover godt, vågner ofte og ikke er udhvilet når du vågner. Når først vi har fundet frem til den modstand der hindrer dig i at få en god nats søvn, kan vi fjerne den så du kan få din søvn om natten og energi til dagen.

– søvnbesvær
– sengevædning

Selvværd

Det kan både være små og store hændelser og begivenheder i livet, som er årsag til lavt selvværd og ringe selvtillid.  Det er hæmmende og utrygt ikke at kunne være sig selv og ikke at turde sige fra over for helt almindelige ting i dagligdagen. Hypnosebehandlingen kan være med til at løse op for og fjerne de spændinger der ligger bag.

– selvtillid
– selvværd
– usikkerhed

Følelsesliv

Man er ikke altid selv opmærksom på, hvad der egentlig ligger bag emner som jalousi og modløshed. Det kan føles som om det bare kommer rullende når man mindst venter det.
Ved hjælp af hypnosebehandling, kan man i mange tilfælde finde frem til, hvad der ligger bag og på den måde fjerne de følelsesmæssige spændinger, så du kan tøjle jalousi, modløshed og lignende følelser. I nogle tilfælde vil vi kunne fjerne de uhensigtsmæssige følelsesmønstre helt

– jalousi
– kærestesorger
– modløshed

Vægtproblemer

Årsagen til vægtproblemer hos den enkelte kan findes et hav af steder. Blandt nogle af de alminde årsager er selvtillid, mindreværd, trøstespisning. Men ofte er man ikke selv klar over, hvad det egentlig kommer af.

Hypnose og hypnoterapi hjælper ikke på de fysiologisk betingede vægtproblemer, men hvor selvværd er et element, vil hypnosebehandling sandsynligvis kunne hjælpe dig dig frem til en positiv og blivende forandring.

Angst og nervøsitet

Denne kategori af behandling vil jeg anbefale dig at tale med din læge omkring. Vælger du en løsning, hvor hypnose og hypnoterapi indgår i behandlingen, vil jeg anbefale, at du finder en hypnoterapeut, som har en baggrund som læge, psykolog eller psykoterapeut. Jeg kan hjælpe dig, hvis du har udfordringer med let nervøsitet og et temperament, som løber af med dig en gang imellem.

– angst
– stress
– post traumatisk stress (PTSD)
– panikangst
– nervøsitet
– uro
– tvangstanker (OCD)
– temperament

Vaner

For nogle er det bare en dårlig vane. For andre er det frihedsbegrænsende. Vaner kan tage magten fra os og gøre os til slaver i en grad, så vi ikke selv kan gøre os fri af vanen.

Ofte ligger der en enkelt begivenhed, hændelse eller episode bag vanen. Det er ikke kompliceret at finde ind til og behandlingen for vaner er derfor typisk ikke særlig lang. Du kan hurtigt være fri af dine begrænsende og dårlige vaner.

– rygning
– overspisning
– sukkertrang
– neglebideri
– ludomani