Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/www/hypnosium.dk/wp-includes/post-template.php on line 317

Motivation styrker resultatet

Udgivet af Thomas

For nylig havde jeg en klient i hypnose, som kom til mig efter lange overvejelser. I mange år havde han gået med mentale udfordringer, som hindrede ham i at yde optimalt på sit arbejde og privat stødte han gentagne gang på situationer, hvor han ikke følte, at han slog til og ikke kunne sige fra.

Normalt starter en hypnosesession hos mig med et interview, hvor jeg taler med klienten om, hvad han eller hun ønsker at opnå med hypnoseterapien, hvordan de udfordringer vedkommende er belastet af påvirker hverdagen osv. Det er en forudsætning for en succesfuld hypnose, at klienten er motiveret for at møde forandringer. I dette tilfælde var han mere end klar til behandling med hypnose. Allerede under interviewet satte han sig med lukkede øjne. Normalt vil jeg under interviewet godt kunne se klienten i øjnene, for at se, hvordan klienten har det og på den måde skabe de mest optimale rammer. Men her forstod jeg, at han i dén grad var motiveret.

Den form for motivation giver samtidig en stor grad af fokus og det er lige netop et af grundelementerne i hypnose. Hypnosen blev ubetinget en succes og jeg fik kort tid efter tilbagemeldinger om, at han for første gang havde kunnet sige fra privat og på jobbet fik han pludselig ting igennem, han ikke tidligere havde turde håbe på kunne være muligt. Hans selvværd var steget fra den ene dag til den anden.

Under hypnosen havde vi fundet frem til de hændelser tidligere i hans liv, som blokkerede ham i at gøre de ting som gjorde ham glad. Han var motiveret og fast besluttet på at få noget positivt ud behandling med hypnose – det gav pote.

Motivation er et nøgleord for hypnose. Er du motiveret, kan du fokusere og er du parat til at lade ting ske, kan du med meget stor sikkerhed opnå de resultater du ønsker med hypnose og hypnoseterapi. Akkurat som det var tilfældet med klienten med de lukkede øjne.